Brug af Cookies
Denne hjemmeside anvender cookies til statistik og indstillinger. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du dette. Klik og læs mere.
OK
Foxglove Zinfandel 2014 Varner Wine Forstør

Foxglove Zinfandel 2017 Varner Wine

Ny

ANBEFALET - VURDERET TIL 188 KR. - i Penge & Privatøkonomi
"Californisk Zinfandel er ofte et sikkert julehit. Den amerikanske nationaldrue giver alkoholrige, sødmefulde vine med en "jammy" karakter, der i de bedste udgaver afbalanceres af en kølig friskhed. Det er tilfældet med Foxglove, der kommer fra et af de bedste zinområder, Paso Robles, og lagres primært i ståltanke for at bevare mest mulig frugt og friskhed.

****** 6 ud af 6 mulige i finansbureauet, som skrev:
"Betagende Zinfandel med markant næse med præg af stald, læder og grannåle som finder modspil i den ultrabløde, cremede og frugtintensive mund med underspillet sødme og toner af kirsebær og kakao. Spændende vin."

***** 5 stjerner på VINSTYRKE 2.

***** 5 stjerner i Liebhaverboligen, som skrev:
"Masser af lækre, saftige brombær i en let og kølig indpakning. Friskheden skyldes manglende fadlagring, og det klæder vinen, som er meget vinøs og elegant med lidt læder- og pebernoter til sidst. Nyd den gerne sval til en god kalve- eller oksebøf uden for meget marmorering. Den fine pris for to stk. hiver vinen op på fem flotte stjerner."

anbefalet på www.foodandwine.com


Bob Varners valg om ikke at bruge træfade til lagringen, giver en lækker frugtdreven Zinfandel, der holder de modne mørke frugter helt friske og vibrerende. Fine krydrede noter, mokka og lidt ny lædertaske! Nyd den let svalet…

Flere detaljer

Varen er desværre ikke på lager i øjeblikket

DKK 150,00

Yderligere information

Varner Wines er ejet og drevet af de to tvillinger Jim og Bob Varner. Jamen, det hedder de altså! Under sin uddannelse som ønolog i 1970erne blev Jim, under de regelmæssige smagninger, meget fascineret af de hvide og røde Bourgogner. Sådanne kølige og mineralske rød- og hvidvine ville han også lave. Efter uddannelsen som ønolog fik Jim arbejde på Souverain i Napa Valley. Men han vidste, at når tiden kom til at lave egne drømmevine, så skulle der findes et køligere sted end Napa Valley. I 1980 fandt Jim, efter ivrig søgen og venners hjælp, de ideelle marker i Santa Cruz, blot 15 km fra Stillehavet. Her i de skovklædte bjerge og bløde bakker ligger vingårdene ofte gemt på de rolige bjergskråninger. Bob, der var i gang med en Ph.D. i biologisk genetik, tog en pause fra studierne for at hjælpe sin tvillingebror. I de første år tog brødrene modige og risikofyldte valg, da de plantede Chardonnay på egne rødder i stedet for på resistente stokke. De mente, at vinmarkerne lå tilpas isoleret til at blive angrebet af den frygtede phylloxera-vinlus, der angriber rødderne på vinstokken. Året efter gentog de kunststykket med endnu en parcel Chardonnay. De blev dog efterfølgende enige om, at de var en stor risiko at løbe, så fra 1987 begyndte de at pode resistente stokke med stiklinger fra deres to originale Chardonnay-marker. De første mange år solgte brødrene deres druer til andre producenter. Jim grundlagde samtidig et vinfirma, mens Bob tog sig af markerne (viticulture). I 1996 kom deres første egne vine, under Varner Wines-navnet, på markedet med Bob som winemaker. Allerede året efter begyndte tilplantningen af Pinot Noir-stokke. I dag har de tre parceller med Chardonnay og tre parceller med Pinot Noir. I alt 14 hektarer, der er et klassisk bevis på det populære buzz-word; terroir. De tre Pinot Noir- og Chardonnaymarker ligger ved siden af hinanden og får samme opbinding, beskæring, vinifikation osv., men de smager meget forskelligt til trods for, at de ligger med blot få hundrede meters mellemrum. I Santa Cruz og Santa Barbara producerer de to brødre to dyre og legendariske ”linjer” af Chardonnay og Pinot Noir under navnene ”Varner” og ”Neely”. Sidstnævnte er et partnerskab med familien Neely, der er de oprindelige ejere af markerne. Men lidt under radaren af de prestigefyldte topvine laver Varner-brødrene deres Foxglove-vine (betyder ”fingerbøl”), der er fremragende value-for-money-vine. Druerne til denne Zinfandel kommer udelukkende fra marker i Paso Robles, en californisk vinregion, der er blevet populær, og som er vokset eksplosivt de seneste 10 år. Vinifikation Druerne fra de ca. 25 år gamle vinstokke bliver afstilket og nøje sorteret. Kun den allerbedste bedste frugt bliver brugt til produktionen af Foxglove. Efter endt gæring beholdes vinene på ståltanke inden aftapningen. Altså ingen fadlagring til at ”forstyrre” druens egne karakteristika.

30 andre produkter i den samme kategori: